DAG til DAG LEVERING | FRI FRAGT OVER 499,- | KUNDESERVICE: +45 71 999 710
MELANZANA ALLA PARMIGIANA
Vurderet til 5.0 stjerner af 1 personer
Antal
6 personer
Prøv at tænke lasagne, men med aubergineskiver i stedet for pasta
(og uden bechamelsauce), og du har hurtigt og nemt lavet en stor
portion Melanzane alla parmigiana, der er en klassisk vegetarret fra det
italienske køkken. Auberginer deler vandene! Men stegt i olie smager
den neutrale grøntsag virkeligt dejligt, og lagt i lag med tomatsauce,
mozzarella og masser af god parmesanost hænger smagene
pludseligt sammen. Den ultimative comfort food, som enhver italiener
elsker. Det er en af mine yndlingsretter, som jeg lærte at elske, da vi
boede i Toscana, hvor retten altid findes på restauranternes
menukort. Spis den som en solohovedret. De små portioner passer til
antipasti, eller serveret med kød og/eller en sprød salat.
Retten er så nem at lave, at det næsten ikke er en opskrift.
Det er smart at bruge en muffin form af metal, den holder sammen på
de små anretninger. Men retten kan også sagtens laves i et ovnfast fad.
HUSK – opskriften kan nemt dobles op og bygges op i et ovnfast fad og
serveres a la lasagne.
Ingredienser
-
1 aubergine str. M i maks. 1 cm tykke skiver
-
1 stor sjat ekstra jomfruolivenolie, Made by Mama
-
1 glas tomatsauce, Made by Mama
-
1 tsk pizzakrydderi, Made by Mama
-
Salt fra kværn, Made by Mama
-
Peber fra kværn, Made by Mama
-
2 dl revet parmesanost. Made by Mama
-
1 stor kugle frisk Mozzarella
-
1 dl rasp, gerne Panko
Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 200 grader.
Skær auberginen i skriver og steg skiverne i rigeligt jomfruolivenolie på en pande til de bliver let gyldne. Læg dem derefter til side, gerne på køkkenrulle.
Brug gerne en muffinform og start med at dække bunden med en smule tomatsauce, derefter et drys pizzakrydderi, lidt reven parmesanost og en aubergineskive og derpå en skive mozzarella ost.
Fortsæt i samme rækkefølge, indtil alle ingredienserne er brugt op.
Slut af med en skive mozzarella på toppen og drys derpå generøst med reven parmesan og et drys rasp.
Bage retten i ovnen 15 minutter, måske lidt mere, til den er gylden på toppen.
Et større fad skal have op imod 30 minutter.Melanzana alla Parmigiana kan serveres rygende varm, men smager mindst lige så godt lunken – og også dejligt kold.
Tips & Tricks
TIP
Kan også anrettes i runde ringe, eller i portionskokotter.
Vigtigste ingrediens i Melanzane alla parmigiana er aubergine, som
godt kan dele vandene i Danmark. Denne ret kan til gengæld med
garanti vende al modstand imod aubergine, og pludselig bliver
sammensætningen til en af Italiens mange lækre retter, som kan få alle
til at dåne. Denne ret smager nemlig helt fantastisk, traditionelt
spist som antipasti eller som tilbehør til en hovedret, gerne sammen med en
portion pasta, og så er det samtidig en nem ret at lave.