DAG til DAG LEVERING | FRI FRAGT OVER 499,- | KUNDESERVICE: +45 71 999 710
Made by Mamas vinaigrette
Vurderet til 5.0 stjerner af 1 personer
Antal
8 personer
En vinaigrette(vi-nai-græt)dressing, er verdens bedste og nemmeste salatdressing. Den kan forvandle en salat fra en kedelig til en gastronomisk oplevelse. Især når du bruger den gode ekstra jomfruolivenolie fra Made by Mama.
Den hvide balsamico til dressingen gør, at den bliver både sur og sød,på den lækre måde. Prøv evt. også at tilsætte basisopskriften en teskefuld pastakrydderi, der indeholder lidt hvidløg og chili.
Ingredienser
- 2 tsk Dijon sennep
-
1/2 tsk havsalt, Made by Mama
-
Sort peber, Made by Mama
-
6 spsk ekstra jomfruolivenolie, Made by Mama
-
2 spsk hvid balsamicoeddike, Made by Mama
- Evt. en lille sjat iskoldt vand
-
Evt. 1 tsk pastakrydderi, Made by Mama
Fremgangsmåde
Kom sennep, salt, peber i en skål og rør det godt sammen.
Tilsæt olivenolien, lidt efter lidt, imens du rør kraftigt rundt.
Hæld balsamico-eddiken i og rør til glat dressing.
Hvis dressingen skiller lidt, er den for ”skrap”, eller for tyk, tilsættes et par dryp iskoldt vand.Rør glat og smag evt. til med f.eks. pastakrydderi.
Dressingen bør trække et par timer med krydderierne i.
Pas på med saltet; krydderierne salter i sig selv.Et dryp honning, lidt fint reven hvidløg og friske krydderurter løfter vinaigretten til en ny oplevelse.
Du kan også prøve at tilsætte en af Made by Mamas krydderiblandinger – de fungerer perfekt i en vinaigrette.
Er du vild med parmesanost, smager det også godt i dressingen – isæt i salater med kød. Pas på med salt - parmesanost salter en del.
Den gode gamle huskeregel
Når man laver en olie-eddikemarinade, skal man huske den gode gamle grundregel: "Eddike som en gnier, olie som en ødeland". Det er nemlig ikke meningen, at vinaigretten skal ramme ganen som et surt chok. Olien ”pakker” den gode smag ind, og gør dressingen behagelig i munden. Derfor husk den vigtige grundregel: 3 dele olie og 1 del eddike/balsamico (syre).
Verdens bedste basisopskrift, der kan krydres videre efter behag.
Tips & Tricks
TIP: Lav en dobbelt portion i god tid, og der er dressing til flere dage, og/ eller til større portioner salater, hvis du f.eks. skal have gæster.