DAG til DAG LEVERING | FRI FRAGT OVER 499,- | KUNDESERVICE: +45 71 999 710
Knuste ovnkartofler med trøffelmayonnaise
Vurderet til 5.0 stjerner af 1 personer
Antal
4 personer
Maste kartofler bagt sprøde i ovnen. Vildt lækkert og vild nemt at lave. Brug gerne resten af de kogte kartofler fra dagen før og undgå madspild.
Maste kartofler, også kaldet knuste kartofler, er et lækkert tilbehør til næsten alt! Og ikke mindst – som en lille snack! De knuste ovnbagte kartofler får en lækker sprød overflade og kan serveres toppet med krydderier og reven parmesan. Eller helt ”au naturel” toppet med salt og med trøffelmayonnaise til.
Ingredienser
- 500 gram kolde kogte kartofler str. M (gerne fra dagen før)
-
1 sjat ekstra jomfruolivenolie, Made by Mama
-
1 drys salt, Made by Mama
-
1 drys pizzakrydderi, Made by Mama
-
1 drys parmesanost, Made by Mama
-
1 drys trøffelmayonnaise, Made by Mama
Fremgangsmåde
Tænd for ovnen på 200 grader.
Skyl kartoflerne og kog dem i en gryde saltet vand i cirka 10 minutter.
Lad kartoflerne køle af i en sigte i et par minutter.
Beklæd en plade med bagepapir og dryp det med olivenolie.
Fordel de kogte kartoflerne på papiret, med god plads mellem hver kartoffel.
Tryk kartoflerne flade med fingrene/håndroden.
Dryp lidt olivenolie hen over de maste kartofler og drys med flagesalt og evt. med krydderier.
Bag kartoflerne i en forvarmet ovn i midten af ovnen i 10-15 minutter, til kartoflerne har fået farve og er blevet sprøde.
Riv evt. lidt parmesanost hen over de lune kartofler.
Serveres med trøffelmayonnaise som dip.