DAG til DAG LEVERING | FRI FRAGT OVER 499,- | KUNDESERVICE: +45 71 999 710
Jomfruhummer i tomatsauce
Vurderet til 5.0 stjerner af 1 personer
Antal
4 personer
Et vidunderligt luksuriøst måltid, hurtigt tilberedt, når de gode råvarer er
i hus. Kør forbi fiskemanden i sommerlandet, køb flotte jomfruhummer
og så skal der kun lidt fintsnittede grøntsager og Mamas gode
tomatsauce til, så er retten klar til servering. Dejlig smag af skaldyr og
tomat, der passer godt til at sætte på bordet en dejlig
sommerdag. Sæt også skylleskåle på bordet.
Ingredienser
-
Ekstra jomfruolivenolie, Made by Mama
-
2 gulerødder, i små tern
-
2 stilke bladselleri – i små tern
-
1 løg, i små tern – jeg brugte 4 hele små nye løg
-
1 spsk pastakrydderi, Made by Mama
-
Salt fra kværn, Made by Mama
-
Peber fra kværn, Made by Mama
-
2 dl tør hvidvin
-
2 glas tomatsauce, Made by Mama
-
10 rå jomfruhummer
-
1 rød chili i tynde skiver – kan udelades
-
2 stilke bredbladet persille – hakket groft
-
1 nip sukker ½ citron
-
1 foccaiabrød i skiver, bagt med Made by Mamas pizzamel
Fremgangsmåde
Tilbered tomatsauce
Svits urterne i den gode olie, sammen med pastakrydderiet.
- Urterne skal ikke tage farve, kun blive sprøde og møre.Tilsæt en god sjat hvidvin og to glas tomatsauce.
Lad saucen koge op.
Smag til med salt og peber
Tilbered jomfruhummeren
Kom de rå hummer i den varme tomatsauce og lad dem småsimre i 8-10 minutter alt efter størrelsen.
- Check halen på en af hummerne, så de ikke er rå.Vend den fintsnittede chili i retten og smag til med et nip sukker og citronsaft.
Drys persille over og servér retten i panden – direkte på bordet, f.eks. ude i haven.
Dyp brødet i saucen og drik kold hvidvin til. Sommer kom bare an!
Tips & Tricks
TIP: Tomatsaucen kan tilberedes i god tid, før retten skal spises, f.eks. om morgenen eller dagen før.