Havregrynskugler med nocciolata

Antal

4 personer

Nu er det snart december. Jeg tror, de fleste kender til og har prøvet at lave havregrynskugler. Det er så hyggeligt at lave julekonfekt sammen med børnene. Havregrynskugler er så nemme, at alle kan være med. De klassiske havregrynskugler hører sig til i julekonfektskålen hjemme hos os – ingen tvivl om det. Og der skal ikke spares på smør, havregryn eller kakao. Jeg har eksperimenteret med at tilsætte Made by Mamas lækre hasselnøddechokolade smørepålæg, og det bliver de klassiske havregrynskugler kun endnu bedre af. Havregrynskuglerne kan rulles i forskelligt slags pynt – det er op til dig hvad du har lyst til.

Havregrynskugler med nocciolata

Ingredienser

  • 75 gram blødt smør
  • 75 gram flormelis
  • 175 gram havregryn, finvalsede

  • 25 gram kakaopulver
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 1 tsk lakridspulver – kan udelades
  • 3 spsk espresso let afkølet – meget gerne Since 1939, Made by Mama
  • 3 spsk nocciolata, hasselnøddechokolade smørepålæg, Made by Mama

Fremgangsmåde

  1. Alt røres sammen i en røreskål til en sammenhængende masse.
    - Smag evt. til og sæt skålen på køl.

    OBS: Dette gøres i god tid. - Det er meget nemmere at arbejde med massen, når den er helt kold.

  2. Gør det valgte drys klar på bagepapir.

  3. Brug en teske til at tage små hapser af massen og tril disse til kugler i hånden.

  4. Tril efterfølgende kuglerne i det valgte drys og stil dem på køl, indtil til de skal spises.

    Pssst! De kan også fryses ned, og serveres frosne - De tør hurtigt op, og smager skønt iskolde.

Tilbage til bloggen