DAG til DAG LEVERING | FRI FRAGT OVER 499,- | KUNDESERVICE: +45 71 999 710
Æg med trøffelfyld
Vurderet til 5.0 stjerner af 1 personer
Antal
4 personer
Til påske, til picnic og til snack før en middag. Æg og trøffel er et match made in heaven, og med Made by Mamas milde og raffinerede trøffelprodukter får du hurtigt en lille eksklusiv anretning på bordet.
Beregn 2 halve æg pr. person
Ingredienser
- 4 hårdkogte æg str. M/L, 8 – 9 minutter ved svag varme
-
1 glas trøffelmayonnaise, Made by Mama
-
Trøffelsalt og peber fra kværn, Made by Mama
-
½ - 1/1 økologisk citron, fintrevet skal
- ½ - 1/1 tsk gurkemeje, giver en flot gul farve - kan udelades
-
1 glas sort trøffelcreme, Made by Mama
- Friske grønne urter til pynt
Fremgangsmåde
- Kog æggene i god tid, fx om morgenen, så er de klar til at blive færdiglavet lige før serveringen.
- Vælg et smukt serveringsfad eller to mindre.
Kom 4 spsk trøffelmayonnaise op i en skål.
Smag til med trøffelsalt og peber, samt fintrevet citronskal.
Tilsæt evt. 1 tsk gurkemeje, der ikke giver smag, men en flot gul farve.
Halvér æggene med en skarp kniv.
Tag forsigtigt blommer ud af hviderne og hak dem groft på et bræt.
Kom de hakkede blommer i trøffelmayonnaisen og vend forsigtigt rundt.
Skær en lille bitte skive af hviden på den buede side af de halve æg, så står æggene bedre fast på fadet.
Kom de små stykker æggehvide i æggeblandingen og vend rundt.
Anretning
Fyld hullerne i æggene med lidt af æggecremen og top op med sort trøffelcreme.
Pynt fadet med lidt grønt og server evt. ristet toast/rugbrød og en enkel grøn salat på siden.
Er der ekstra æggecreme, sættes den på bordet i en lille skål, da den sagtens kan bruges som fx dip til rå grøntsager.
Tips & Tricks
TIP
Skal du på skovtur, tages fyldet med i en lille bøtte, og æggene fyldes på stedet.
Servér evt. en grøn salat på siden, efter eget valg, dryppet med citronolie og hvid balsamico, Made by Mama.